00

Tale ved indvielsesfest for Kibæk Krydsfelt
lørdag den 17. september 2011


Taler: Per Bang, DGI

Tak for invitationen til at tale her i aften. Jeg er rigtig glad for, at I gerne vil have DGI med til bords, når I fejrer Kibæk Krydsfelt.

Og hvor er det et godt navn – Kibæk Krydsfelt. Tænk hvor mange idrætscentre, fritids- og idrætscentre, idræts og kulturcentre der findes rundt om i landet. Også på den måde er Kibæk noget særligt.

Et krydsfelt er jo rent teknisk det sted i en telefoncentral, hvor linjerne fra de enkelte abonnenter mødes og der skabes forbindelse til andre abonnenter. Med andre ord – i krydsfeltet mødes folk.

Steder hvor folk mødes – krydsfelter – har på mange måder præget hele udviklingen af vores civilisation. I Vikingetiden opstod Tingsteder typisk på steder, hvor man fædedes – der hvor vejene krydedes. Der var der, de magtfulde mænd (som det var den gang) – mødtes og traf de vigtige beslutninger. Det var både ’politiske’ beslutninger om krig og fred og domsafgørelser, når nogle havde trådt ved siden af de skrevne og de uskrevne regler. Det var med andre ord en slags demokratiets vugge, selv om der nok ikke var så meget demokrati over det målt efter nutidens målestok.

Den gang stillede man nogle store sten op for at markere vigtigheden af mødestedet – krydsfeltet. Jeres krydsfelt ligger på mange måder i forlængelse af fortidens krydsfelt. Dette er også stedet, hvor Kibæk-borgere mødes, hvor relationer knyttes og hvor beslutninger træffes. I dag er de fleste formelle beslutninger centraliseret og flyttet væk fra steder som Kibæk, men netop dette hus vidner alligevel om, hvilke muligheder, der ligger i det lokale krydsfelt. Kibæk er jo alt for lille til dette hus. Det er kun kommet, fordi – i Vikingetidens sprogbrug – magtfulde mænd (og nu også kvinder) har sat sig ned og truffet nogle afgørende beslutninger og sat deres ’magt’ bag beslutningen. Jeres magt består ikke af hærgende, mjøddrikkende vikinger, men af gode ideer, stærkt engagement og handlekraft. Derfor har I fået et hus, som Kibæks størrelse på mange måder slet ikke berettiger til.

Det viser, at nok sidder byrådet i Herning og folketinget i København, men når man kan, vil og har det menneskelige overskud, så ligger en ikke ubetydelig del af magten i samfundet i de krydsfelter, hvor folk mødes. Når ideer er stærke nok, når engagementet blomstrer og begejstringen smitter i form af eksempelvis pengeindsamling og andre aktiviteter, og når der er folk i spidsen, som har visioner og mål, så er det ikke så sjældent en stærkere kraft end nok så mange politiske programmer og kommunale strategier.

Jeg vil gerne fremhæve alle de ufatteligt mange frivillige timer, der ligger bag et projekt som Kibæk Krydsfelt. Det gælder både de centrale i beslutningsprocesserne og de mange, der har givet en hånd undervejs. Ingen skal have medlidenhed med dem. De frivillige, der har været aller mest involveret, er også dem, der har aller mest glæde ved at se resultatet i dag. Og det er dem, der undervejs har fået en masse oplevelser og personlige udfordringer. Det er måske at stille den sædvanlige opfattelse af frivilligt arbejde lidt på hovedet, men frivilligt arbejde er altså sjældent en belastning, men først og fremmest en berigelse for de involverede – sagt med fuld respekt for, at nogle har brugt rigtig meget tid. Jeg plejer at sige, at dem, der går glip af mest – er dem, der ikke er med i frivilligt arbejde.

Og så kan jeg ikke i disse valgtider lade være igen at fremhæve, hvilken styrke og kraft, der ligger i det frivillige Danmark. Idéer og engagement blandt frivillige kan være så stærk en faktor, at det slet ikke kan stoppes.

Lars Lilholt sagde det på en anden måde i Landsstævnesangen til DGI’s Landsstævne i 1994 i Svendborg: 

Mennesker mødes
tilfældigvis hvor

vejene krydses og hjerterne slår

livet går videre
men aldrig som før

det er op til os selv hvad vi gør
og tør

Hvad er det så for et hus, I har fået? Det er et hus, der forener historien, nutiden og vores bedste bud på fremtiden. Idrætsbilledet er under forandring på afgørende områder, og det afspejler Kibæk Krydsfelt. Børn efterspørger flere forskellige aktiviteter, voksne vil i højere grad end tidligere dyrke individuelle idrætter, men alligevel gerne i fællesskaber, der er øgede krav om fleksibilitet på alle måder – det kan være fleksibilitet i tidspunkter, træningsformer, samværsformer osv. – de ældre dyrker stadig mere idræt og alle aldersgrupper stiller større krav til kvalitet hele vejen rundt. Samværsformerne er også under forandring og loyaliteten overfor sin træner/instruktør eller sit hold er ikke som før. Midt i alle disse forandringer er der stadig mange, der gerne vil spille håndbold, badminton og gå til gymnastik på traditionelle hold.

Kibæk Krydsfelt imødekommer alle disse krav. Flot arkitektur, lyse lokaler, gode betingelser for mange forskellige aktivitetstyper og rammer for fællesskab. Jeg ved, at I på et tidspunkt afviste Lokale og Anlægsfonden, fordi I ikke ville imødekomme deres krav, som nogle gange går mere på at det skal være smart end brugbart. Det betød også nej tak til deres penge. Stor respekt for det – og endnu et bevis på, at i Kibæk har I både mod, styrke og engagement til at træffe jeres egne beslutninger – i jeres eget krydsfelt.

Og hvad så når vi ser fremad. Hvordan udvikler et krydsfelt sig? Ja det tekniske har jo udviklet sig meget fra gammeldags telefoni til nutidens digitaliserede datatrafik. Jeg kommer selv fra en by, der har udviklet sig fra krydsfelt ved Gudenåen til Silkeborg, og New York har udviklet sig fra krydsfelt for trafikken på havet og på land. I kan godt se perspektiverne her i Kibæk – ikke? Og når jeg så lægger jeres idérigdom, engagement og ressourcer til, så er det kun fantasien, der sætter grænser.

Jeg hørte da også ved indvielsen klare signaler bl.a. til politikerne om, at I allerede har flere planer på vej.

Hvad der måske er aller vigtigst lige nu er fuld opmærksomhed på, at nu har I murstenene – rammerne, I har også en masse indhold i form af aktiviteter, men det vigtigste skal først til at formes – nemlig fællesskaberne i de nye omgivelser.

Tidligere opstod fællesskaber helt automatisk på et sted, hvor så mange menneskers veje krydses, men i dag har vi nogle gange så meget fart på, når vi krydser hinanden, at vi kun når et hastigt ’hej’ eller ’dav’, og det er ikke nok til at bygge et rigtigt folkeligt fællesskab.


I har med Piet Heins ord ’Plantet et træ’ i form af Kibæk Krydsfelt. Nu skal I ’gøre en gerning, som lever, når I går i knæ’, som teksten fortsætter. Det hedder videre i teksten, at ’du skal åbne dit jeg’ – og ’du skal være et led i en lod, som når ud over dig’.

Det er på mange måder det, fællesskab handler om. At være en del af noget, som når ud over én selv. Det håber jeg, at I vil opleve – både som enkeltpersoner hver enkelt af jer og som helhed her i Kibæk Krydsfelt. Men det kræver, at man af og til ’åbner sit jeg’. Jeg er sikker på, at I er ganske gode til den åbenhed og har lysten til at ville hinanden noget, men jeg vil nu alligevel her i aften opfordre jer til helt konkret hver især – brug lige 5 minutter ekstra i gennemsnit hver gang, I kommer her i huset til at hænge ud, kigge på andre aktiviteter og tage jer en snak med andre brugere. Hvis I alle gør det, så giver I fællesskabet en chance, og så bliver det til mere end et hastigt ’hej’ på vej ind eller ud.

Piet Hein slutter sin sang med: ’Du har del i en fremtid – for dén skal du plante et træ’. I har i sandhed plantet et træ for fremtiden. Rigtig hjertelig tillykke til Kibæk, til jer Kibæk-borgere og til fremtidens Kibæk-borgere.

Vil I rejse jer og råbe et trefoldigt hurra for Kibæk Krydsfelt:

Og så vil jeg foreslå, at vi synger Piet Heins ’Du skal plante et træ’.